KONSULTATION, VENTETID OG VISITATION

En konsultation kan tage alt fra typisk 30 min til 1 time.
Vær forberedt på ventetid da klinikken tager imod akutte patienter fra praktiserende læger og skal prioritere disse i bookingprogrammet ved ankomst. Vi beder om forståelse herfor og husk på, at samme prioritet vil ske for dig såfremt du en dag har brug for akut øjenlæge hjælp. 


Vi har to forskellige overordnede patientforløb for at imødese de manglende tider hos øjenlæger. 

1. Den almindeligt kendte tid hos øjenlægen, hvor denne ser dig på dagen. Ventetid er længere og kan ses på sundhed.dk. 

2. To-trins-undersøgelse: Vi har ledig kapacitet ved vores assistenter. Således kan vi tilbyde at man forholdsvist hurtigt kan blive forundersøgt. Efter undersøgelsen og senest dagen efter (pånær i ferieperioder), gennemgår øjenlægen journalen og undersøgelserne. Man får en ny tid med fra assistenten hvor man skal komme igen direkte til øjenlægen.  Denne tid ligger alt indenfor 1 dag til 6 mdr frem i tiden, afhængig af symptomer og gældende retningslinjer. Når øjenlægen gennemgår journalen og undersøgelserne fra besøget, kan øjenlægen vælge at kalde dig ind tidligere, hvis han vurderer dette er nødvendigt.
Fordelen ved 2 trins undersøgelsen er, at vi kan fange patienter som ellers først ville være kommet til øjenlægen langt senere ud fra givne symptomer og det kan give ro på, så man ikke skal gå og være nervøs i længere tid over sit syn.

Generelt ift konsultation

Som patient vil du opleve at skulle ind i flere undersøgelseslokaler afhængig af hvilket problem/øjensygdom du kommer med og du vil typisk have ventetid i venteværelset mellem disse undersøgelser.  

Visitation af tider 
Al telefonisk og fremmøde visitation udføres af vores sekretær som er uddannet heri, efter gældende regler, under ansvar samt i samråd med øjenlægen.  For aktuel ventetid til en konsultation i klinikken, se sundhed.dk. Visitation ud far ovennævnte "to trins undersøgelse" sker af alle assistenter ud fra retningslinjer udstukket af øjenlægen.

Vi benytter cookies på denne hjemmeside
Denne hjemmeside benytter statistik cookies - Læs mere
Læs vores privatlivspolitik
Jeg accepterer ikke cookies